Følsiden

27.01.2011

Vi har nu opdateret følsiden med en oversigt over de enkelte hopper og muligheden for at reservere føl efter sin yndlingshoppe - så følg med på følsiden.

Man kan kun sige, at det går rigtig stærkt her på Stutteri Mailund. Vi har nemlig solgt hele tre ponyer, som får nyt hjem i den nærmeste fremtid. Emma Jane og Melody skal fremover bo hos Tina, Louise og Anne. Tina og Louise har i forvejen dejlige Sunset, og vi er rigtig glade for, at de nu skal forkæle de to damer fremover - for vi ved det bliver et hesteliv på første klasse.

Herudover får også Heartbreaker nyt hjem hos Inger og HP i Ribe, hvor det er meningen, at Heartbreaker skal være HP's ridehest. Vi havde en fantastisk hyggelig dag, da Inger og HP var på besøg for at se på hestene - og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi meget gerne ville sælge et af vores dyr til en fremtid i deres kyndige hænder - for også her bliver hestene passet efter alle kunstens regler. Vi glæder os meget til at følge dem i deres nye "welshliv".

Sidst men ikke mindst, glæder det os helt utroligt meget, at Cecilia, Christina, Birgit og Klaus nu for alvor er tilbage i avlsregi igen. Vi glæder os til de hyggelige aftener på showground før diverse shows - til lange snakke om blodlinier og avlsstrategier - og ikke mindst til fælleskabet om kærligheden til verdens smukkeste race!

Nyhedsarkiv
  • da
  • en
  • Mailunds Pendragon og Mailunds Magic Johnson på vej til VM 18.07.2023 Niels og Lene - Team Shelde har netop offentliggjort at holdet officielt er udtaget til VM for 2-spand i Holland i slutningen af august. Læs mere under "News"
  • Fra føl til DM! 09.07.2018 Vi glæder os i disse dage over Team Shelde og hans røde Mailundspand med Mailunds Sir Harrison og Mailunds Magic Johnson. DM kvalificeringen er i hus, ligesom Shelde og to-spandet også er udtaget til eliteholdet frem mod VM i Ungarn i 2019!
  • Stort tillykke til Julie Jepsen & Mailunds Hadrian 03.04.2013 Høje procenter og flotte placeringer hører til dagens orden, når Julie og Mailunds Hadrian betræder stævnepladsernes nyrevne dressurbaner! Herfra ønsker vi dem stort tillykke med de flotte resultater og krydser fingre for dem, når de

 
Stutteri Mailund - Logo

Programmeret og hosted af nordicweb